Tab af erhvervsevne

Korthåret dame, der sidder i en lænestol og læser et magasin

Med denne forsikring er du sikret en løbende indtægt, hvis du på grund af sygdom eller ulykke mister din erhvervsevne.

Tab af Erhvervsevne-forsikringen udbetales hver måned, udbetalingen er afhængig af dit nuværende erhverv og din nuværende indkomst.

DU SKAL OPFYLDE FÅ KRITERIER

Du kan oprette en forsikring ved Tab af erhvervsevne, hvis du er kunde i Nykredit og er fyldt 18 år, men endnu ikke er fyldt 51 år, og hvis du kan afgive tilfredsstillende helbredsoplysninger.

HVORNÅR UDLØBER FORSIKRINGEN?

Forsikringen udløber, når du fylder 67 år.

PRIS

Prisen afhænger af din alder, dit erhverv og størrelsen på forsikringsdækningen.

SKATTEFORHOLD

Betalingen for forsikringen er fradragsberettiget i din personlige indkomst. Det betyder, at udbetalingerne bliver beskattet som personlig indkomst. Du skal dog ikke betale arbejdsmarkedsbidrag af pengene.

UDBETALING

Hvis din erhvervsevne bliver nedsat med minimum 2/3, bliver den fulde dækning udbetalt. Hvis din erhvervsevne nedsættes med mellem 1/2 og 2/3, bliver halvdelen af forsikringen udbetalt. Hvis du bliver rask og genvinder din erhvervsevne, så din erhvervsevne er vurderet til ikke længere at være nedsat med halvdelen, så stopper udbetalingerne fra forsikringen.

PRÆMIEFRITAGELSE

Forsikringen indeholder ret til præmiefritagelse. Det betyder, at du ikke skal betale for din Tab af Erhvervsevne-forsikring, hvis du mister mindst 2/3 af din erhvervsevne.

 

De nøjagtige regler for forsikringen, samt undtagelse for dækning, fremgår af forsikringsbetingelserne for Tab af Erhvervsevne-forsikring.

Nykredit samarbejder med nærpension om personforsikringer.

 

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.