Børnefamilier rykker ud af storbyerne

Flere børnefamilier rykker ud af de større byer, når familien forøges. Mød Pernille, der overvejer at flytte fra København til Køge og bliv klogere på, om det kan betale sig.

Børnefamilier rykker ud af storbyerne

Når Pernille er nået op ad trappen til lejligheden på 5. sal med en baby på armen, pusletasken på skulderen og indkøbsposer i hånden, virker forestillingen om et hus med have pludselig ikke så fjernt som førhen for den nybagte mor. Faktisk overvejer hun sammen med sin kæreste at flytte i hus med have i Køge. 

- Jeg har altid set mig selv som et bymenneske. Jeg elsker livet i gaden og havde du spurgt mig for et par år siden, ville jeg have svoret på, at jeg aldrig skulle bo andre steder end Vesterbro, siger Pernille og forstætter:

- Men efter vi har fået Richard, kan vi godt se os selv i hus med en have. Der sker noget med ens prioriteter, når man ikke længere kun er sig selv.

Pernille er ikke alene om de overvejelser. Høje boligpriser har de seneste år fået et stigende antal børnefamilier til at flytte ud af storbyerne for at få mere plads, hus og græs under fødderne.

For tre måneder siden blev Pernille mor for første gang til sønnen Richard. Sammen med hendes kæreste, Johan, bor den lille familie i en lejlighed på 90 kvadratmeter på Vesterbro i København. Lejligheden er et gammelt loftsrum og ligger øverst i ejendommen på 5. sal.

familienforoeges_pernille_koegekoebenhavn_nykredit

Fra storby til provins – hvad koster det? 

Allerede efter nogle måneders barsel er overvejelserne om et hus begyndt at melde sig. Men høje huspriser gør det svært at få byliv og husdrømme til at gå op i en højere enhed i København. 

- Vi startede med at kigge efter hus i Valby, for at være tæt på bylivet og Vesterbro, som vi elsker højt. Men huspriserne er meget høje, forklarer Pernille.

Derfor overvejer parret, om de skal hive rødderne op og flytte tættere på bedsteforældrene i Køge, hvor kvadratmeterpriserne for et hus er lavere.

- Når vi køber et hus, skal det være med en lang tidshorisont. Derfor vil vi være sikre på, at det er et sted, vi kan bo, når Richard bliver større. Samtidig tiltrækker tanken os om at være tæt på bedsteforældre, siger Pernille.

familienforoeges_pernille_saadan_sikrer_hinanden_nykredit

NYBAGTE FAMILIER KØBER HUS UDEN FOR DE STØRRE BYER

Ifølge chefanalytiker og boligøkonom i Nykredit, Mira Lie Nielsen, vælger flere børnefamilier at flytte ud af byerne for at opfylde boligdrømmene.

- Vi ser en stigning i familier, der flytter ud af byerne. Mange kan ikke være med på de høje huspriser tæt på centrum i storbyerne og derfor vælger man at flytte ud, fordi man får nogle aktuelle behov som for eksempel mere og plads og en have, når familien forøges, forklarer hun.

Om huset i Køge bliver en realitet for Pernille, er endnu uvist, men husdrømmen er kommet for at blive, selvom hun stadig skal vænne sig til tanken.

- Jeg vidste, at det at få et barn ville komme til at ændre meget, men jeg havde aldrig troet, at vi skulle overveje et hus i Køge, siger Pernille og uddyber:

- Værdierne bliver anderledes, når der kommer en baby ind billedet. Det er jo fantastisk, men også en smule overvældende, slutter hun.

familienforoeges_pernille_ekspertens-fem-gode-raad_nykredit
livsfaser_kernefortaelling_nykredit

Kom godt videre

familie-foroeges_jeppe_nykredit

Jeppes økonomi ændrede sig

En baby betyder et helt nyt liv og helt nye udgifter, og det er vigtigt at overveje hvad barsel, børneopsparing og børnepenge betyder for økonomien.

Hvor skal jeg bo?

Når du leder efter ny bolig, er en af de vigtigste beslutninger, hvor den skal ligge. Valget har betydning for din dagligdag og økonomi.

familie-foroeges_pernille_nykredit_3

Når vores liv ændrer sig

Skal du købe din første bolig, står du i en skilsmisse, flytter børnene hjemmefra eller har familien vokseværk? Nye tider kræver overblik. Vi giver dig gode råd og guider dig, når livet stiller nye krav til din bolig og økonomi.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.